FORSIDE / Spørg Tagproffen / Forskellige tagstensoverflader?

Forskellige tagstens-overflader?


Onsdag d. 9. marts 2011

? Vi skal skifte vores gammelt tag, og har bestemt os for at vælge teglsten. Vi har været ude og kigge på de forskellige udstillingsstandere hos trælasterne, og kan se, at teglsten fås med forskellige overflader, som kaldes engobering, ædelengobering og glasering. Hvad er en engobering/ædelengobering /glasering?

Mvh.

Thomas S., Nørresundby

 

Hej Thomas,

En engobe består i korte træk af ler og vand, hvor forskellige lerfarver blandes, indtil den rette farve fremkommer. Engoben hældes over tegltagstenen, hvorefter engoben og tagstenen brændes sammen. Dette medfører en ny og stærkere overflade på tagstenen.

 

Engoberede overflader er matte, dog kan enkelte engoberede overflader have en mindre refleksion.

 

Ædelengobering

En ædelengobering er en engobe, der er tilsat glasmel, dvs. knust glas. Glasmelet brændes med tagstenen og giver tagstensoverfladen en skinnende effekt (glansgrad). Ædelengoberede tagsten kan anvendes i de fleste områder, men få tagstenen godkendt hos teknisk forvaltning i din kommune, da mange lokalplaner ikke tillader større glans i taget.

 

Glasering

En glasering er ligesom en ædelengobering, men her er der tilsat meget mere glasmel i engoben, så der opstår et spejl i overfladen. Overfladen er mere blank og skinnende end de ædelengoberede. Glaserede tagsten kræver en meget god ventilering på undersiden af stenen, da overfladen er diffussionslukket.











VI SIDDER KLAR VED TELEFONEN

96 49 44 34

Man - Fre 08:00 - 16:00

BESTIL OPRINGNING

SKRIV TIL OS

Vælg en Tagproff - fordi:

  • Kan udføre alle typer tagarbejde
  • Kan rådgive om valg af tagløsning
  • Er engageret og serviceorienteret

BEREGN PRIS PÅ NYT TAG

KONTAKT

TAGPROFFERNE

TagProfferne

Jellingvej 11

9230 Svenstrup

Tlf.: +45 96 49 44 34

Fax: +45 96 52 01 11

E-mail: info@tagprofferne.dk